2 nye unghunde i Middelfart Politihundeforening.

🇩🇰 Tillykke til Rasmus Autzen og Rasmus Nielsen med deres flotte kåringer i dag den 18. Oktober 2020. 🇩🇰

Autzen var cool, men han er jo også en rutineret hundefører, det største problem var på afdækningen, hvor Rasmus var lige afslappet nok og lagde armen på skråstiveren på springbrættet, hvilket hunden kunne se og troede det var signalet til at komme. 😲 Resten af øvelserne gik dog rigtigt fint, fuld point i spor, rundering blev grundlaget for en flot kåring på 103,5 point.

Nielsen var lidt mærket af situationen, det er der bestemt ikke noget at sige til, det var første forsøg på en kåring. Flot lydighed med et tab på 1 point pga et kryb på afdækningen. Fuld point i spor, rundering og det første bid, et lille tab på 1,2 point på det sidste bid fordi hunden slap før kommando. En super flot kåring med 107,8 point – det er en 100% godkendt førstegangs præstation.

Tillykke til dem begge og god vind fremover i konkurrenceprogrammet.